Selvom din virksomhed ikke er omfattet af rapporteringskravene vedr. ESG, kan du blive mødt af forventninger og krav fra dine kunder og samarbejdspartnere om, at du kan dokumentere dit arbejde med bæredygtighed.
Så selvom du er en lille virksomhed, vil du som fx underleverandør til de store, blive mødt med krav om en ESG-rapport for virksomheden.
Det er heldigvis ikke kun skidt.
På dette aftenmøde arrangeret af VIRKSOMME kvinder Østjylland, kan du høre et oplæg v. Ingeborg Steffensen fra Green Survey. Hun vil komme ind på de krav som selvstændige/virksomheder kan møde fra omverdenen, men også - og ikke mindst - på hvilke fordele, der er forbundet med god ESG-rapportering. For det giver også nye muligheder for virksomheden!
Du får mere at vide om de tre kerneområder under ESG, og hvordan man bedst muligt kommer i gang med rapporten. Efterfølgende er der mulighed for at stille spørgsmål.
Dette arrangement er åbent for alle, så man behøver ikke at være medlem af VIRKSOMME kvinder. Så inviter gerne en gæst med, der også har nytte af at høre om ESG.
Prisen pr. deltager er 250,00 kr. for mad og et glas vin/øl/vand