Nu rykker succesen nordpå; Find ud af om den nye skattereform påvirker dig og din virksomhed
SMVdanmark inviterer til gå hjem-møde om aktuelle skattemæssige problemstillinger
Da vi holdt gå-hjem-møde i Aarhus var der 80 deltagere og enkelte på venteliste, så vent ikke for længe med at tilmelde dig. Du er velkommen til at tage en gæst med.
Den nye skattereform
På mødet vil Senior Tax Manager, Jørgen Frausing fra TVC Advokatfirma gennemgå en række områder, hvor du som virksomhedsejer skal være særligt opmærksom. Den nye skattereform giver nemlig anledning til at kigge lidt anderledes på skatten.
Jørgen kommer også ind på, hvordan det er muligt at optimere driften med fokus på skatten uanset om virksomheden drives i et selskab eller som en personlig virksomhed.
Du kan blandt andet høre om:
• Den nye skattereform - herunder hvordan man optimerer sin aflønning i virksomheden
• Aktuelle skattemæssige problemstillinger for virksomhedsejere, der driver virksomhed i selskabsform (ApS)
• ...og tilsvarende for virksomhedsejere, der driver en personlig virksomhed
• Sanktioner når skattelovgivningen ikke overholdes
• Gaver og lån til børn mv.
Du får også en anden vinkel med hjem, når Chefrådgiver Brian Ulstrup fra Pension for Selvstændige fortæller om, hvordan du kan tænke pensionsopsparing ind i de skattemæssige overvejelser.
Gå hjem-mødet varer ca. 2 timer, og der vil være god mulighed for at drøfte de spørgsmål du og de andre deltagere eventuelt måtte have. Der vil også være lidt godt til ganen. Se programmet nedenfor.


Foredragsholder Jørgen Frausing har stor undervisningserfaring fra Skatteafdelingen i TVC Advokatfirma, som årligt underviser over ca. 2.000 kursister. Jørgen Frausing har i mange år fungeret som SMVdanmarks Skattehotline.
Chefrådgiver Brian Ulstrup fra Pension for Selvstændige har mange års erfaring med rådgivning af virksomhedsejere om pension og formue.
Program
14.45 Ankomst og mulighed for at nyde en italiensk foccacia og drikkevarer
15.00 Velkomst v. Katja Elberg, Chefkonsulent i SMVdanmark
15.05 Aktuelle skattemæssige problemstillinger v. Tax Manager Jørgen Frausing, TVC Advokater
15.30 Pension og skat - hvad skal du vide! v. Chefrådgiver Brian Ulstrup fra Pension for Selvstændige
16.00 Pause m kaffe/te og kage
16.15 Jørgen Frausing gennemgår flere skattemæssige problemstillinger
16.45 Opsamling og spørgsmål fra deltagerne
17.00 Tak for i dag
Arrangementet afholdes i samarbejde med TVC Advokatfirma samt Pension for Selvstændige.