Invitation Foreningslederdag 29. januar 2026: Få gratis inspiration til at udvikle din brancheforening
Danmark er et foreningsland, og vi har flere hundrede brancheforeninger for små og mellemstore virksomheder. Men kender I hinanden og kunne I mon lære noget af hinanden?
Som hovederhvervsorganisation har SMVdanmark mere end 30 brancheorganisationer som medlemmer. Vi tror på, at stærke og selvstændige brancheforeninger er godt for medlemmerne og erhvervs-udviklingen i Danmark. Men vi ved også, at det ikke er verdens letteste ting at drive brancheforening i dagens Danmark.
Derfor har vi besluttet af afholde en konference med fokus på ledelse af en brancheforening. Den har fået navnet Foreningslederdagen, og er for både den administrative og politiske ledelse i en brancheforening. Når det handler om at udvikle sin organisation, kan det være en god ide, at både formand eller bestyrelse og sekretariatschefen har en dag sammen med fælles inspiration til at tage med hjem.
Programmet har to dele:
- Om formiddagen handler det om politisk indflydelse, og vi spørger alle erhvervsordførerne fra blå blok om, hvad de vil gøre for erhvervslivet, hvis de får regeringsmagten efter valget.
- Efter frokost er der med udgangspunkt i cases fra andre foreninger fokus på, hvad man kan gøre for at udvikle sin brancheorganisation.
Konferencen er åben for alle brancheorganisationer, der har små og mellemstore virksomheder som medlemmer.
Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding senest 20. januar. Der er begrænset antal pladser, så skynd dig! (Der opkræves et no-show-gebyr på 600 kr. ved udeblivelse).
Bedste hilsner
Jakob Brandt
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 29. januar 2026 kl. 09:30 til 17:00
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 20. januar 2026 kl. 12:00
Sted
SMVdanmark
Islands Brygge 26
2300 København S
Arrangør
SMVdanmark, SMVdanmark
Tlf. +45 20 92 47 67
sandstoed@smvdanmark.dk
Indlæser