Barselsregler for selvstændige: Kend reglerne så du får den bedste barsel, og ikke bliver straffet økonomisk!
Er du selvstændig og ser ind i en fremtid med barsel, eller vil du blot høre, hvordan det overhovedet kan lade sig gøre at drive virksomhed samtidig med et ønske om at få børn – så skal du tilmelde dig SMVdanmarks gratis netværksevent om barsel for selvstændige, hvor du får:
- Det juridiske perspektiv
- Det politiske perspektiv
- Det personlige perspektiv
- Det udfordrende perspektiv
Influencer-agent og succesrig iværksætter Christina Barré (kendt fra DRs Stories for millioner), som fortæller om sine egne oplevelser med graviditet og barsel i kombination med et blomstrende iværksættereventyr med influenceragenturet ConfettiCPH.

Medlem af folketinget og ligestillingsordfører for Socialdemokratiet Trine Bramsen og Ligestillingsordfører for Liberal Alliance og næstformand i Ligestillingsudvalget Solbjørg Jakobsen. De to politiske profiler kommer og fortæller om ligestillingsarbejdet på Christiansborg og det politiske arbejde med barselsområdet. Der vil være rig mulighed for dialog og for at stille spørgsmål.


Erhvervsjurist Christoffer Sodemann, der hver dag rådgiver medlemmer af SMVdanmark om alt fra dagpengeregler til lejekontrakter, og som også er lidt af en ekspert på barselsregler for selvstændige. Christoffer har udarbejdet en ’Awareness guide’, som ud over at give et overblik over reglerne, også guider til hvilke instanser man skal kontakte hvornår. Guiden er et must for selvstændige, der overvejer børn eller skal på barsel. Alle deltagere på netværksmødet får naturligvis guiden tilsendt.

Partnerne Kristine Sele Reinhard og Camilla Holm Elkjær fra rådgivningsvirksomheden Above Below, der vil udfordre de fordomme, der hersker om barsel. Above Below sætter evidens på den værdi, en barselsperiode har både for den barslende men også for virksomheden. Der er fokus på værdiskabelse og på at se barsel med nye øjne.

Hele eventet er med fuld forplejning, som du godt kan glæde sig til!
Udklip af programmet ses her, og ved tilmelding får du det detaljerede program:
- 8.45: Ankomst og morgenmad
- 9.15 - 11.30: Oplæg og netværkspause
- 11.30: Let frokost
- 12.15 - 14.00: Oplæg og netværkspause
OBS!! Vi forbeholder os ret til at sende et gebyr for alle ikke-fremmødte deltagere på 500 kr. pr. deltager. Husk derfor at framelde dig eventet, hvis du bliver forhindret, så vi kan give pladsen til en anden.
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 29. november 2023 kl. 08:45 til 14:00
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 28. november 2023 kl. 09:00
Sted
Postsalen
Søborg Hovedgade 79
2860 Søborg
Indlæser