I 2026 modtager ejere af erhvervsejendomme for første gang ejendomsvurderinger fra det nye vurderingssystem.
På dette webinar vil Vurderingsstyrelsen fortælle om processen, hvad man vil modtage, hvad man skal være opmærksom på, og hvilke muligheder man har for at finde yderligere information og vejledning, fx hvis man vil sende en indsigelse.
Dette webinar er for virksomhedsejere, der ønsker et klart overblik over hvad de kan forvente og hvordan de skal forholde sig til den nye ejendomsvurdering.
Webinaret er relevant for alle ejere af ejendomme der benyttes helt eller delvist til erhverv.
Oplægsholdere er Funktionsleder i Vurderingsstyrelsen Bitt Bisbjerg og Fuldmægtig i Vurderingsstyrelsen Thomas Larsen.
Katja Elberg fra SMVdanmark er moderator og styrer slagets gang.
Det vil være muligt at stille konkrete spørgsmål til de nye vurderinger, da begge oplægsholdere har et godt kendskab til baggrunden for vurderingerne.
Dialog og spørgsmål
Webinaret afholdes via Teams og optages. Vi lægger vægt på en åben og praktisk dialog, hvor du kan få svar på det der undrer dig. Hvis der er ting vi ikke kan svare på, på selve webinaret, vil vi følge op på det bagefter.