Fra 900.000 til 9 millioner! Er der et nul for meget eller er det virkelig den nye vurdering? Mange virksomhedsejere fik et chok, da de nye vurderinger kom.
Vær med på dagens webinar og bliv klogere på, hvad der ligger bag de nye vurderinger.
Du kommer til at høre om grundskyld, dækningsafgift, fastfrysning, indsigelse og endelige vurderinger på dette SMVdanmark-webinar, hvor vi har inviteret Vurderingsstyrelsen og en skatteekspert fra TVC Advokater til at deltage.
Vurderingsstyrelsen vil fortælle om den generelle metode til vurdering af erhvervsejendomme, foreløbige versus den endelige vurdering, og om de nye skattereglers betydning for skatterne nu og fremover.
Vi kommer også ind på selve begrebet grundskyld og på dækningsafgiften og herunder reglerne om, at man kan vælge at fastfryse dækningsafgiften på 2023-niveau.
Du kan møde:
Maria Alzaga, Kontorchef for Borgerkommunikation, Vurderingsstyrelsen
Julie Nørgård Christensen, Specialkonsulent, Borgerkommunikation, Vurderingsstyrelsen
Jørgen Frausing, Senior Tax Manager, TVC Advokater
Kasper Munk Rasmussen, Chefkonsulent SMVdanmark
Webinaret afholdes fra kl. 10.00 til 11.30, torsdag den 29. februar 2024.